Store og små bibliotekstanker

Thomas Angermann fortæller om Vores Bibliotek på Biblioteksnetværk Storkøbenhavns temadag om sociale teknologier.

Set i Illums bolighus. Sådan en kan man uden problemer opsætte på reolerne mellem bøgerne og fx informere om lignende materiale på nettet, arrangementer. kun fantasien sætter grænser!

Jeg hører til den gruppe mennesker, der er tilmeldt et utal af sociale netværk og online tjenester. Jeg forsøger, at rydde lidt op i dem, og framelder mig jævnligt de tjenester, jeg ikke bruger. Der er dog én som jeg ikke rigtig ved om jeg skal droppe eller beholde. Det drejer sig om Facebook. Jeg har endnu ikke set den helt store værdi, men der kommer hele tiden ny venne-tilbud fra alle mulige - senest min øverste chef! Jeg beholder den nok en tid endnu, også selvom jeg er lidt knotten over deres privatlivspolitik, men det accepterede jeg jo, da jeg tilmeldte mig (note: læs altid det med småt!).

Noget andet der har slået mig, er synet på Facebook i forhold til Arto. Da jeg for få år siden arbejde på Blågården, var Arto et af de helt store samtaleemner, også uden for biblioteket. Jeg oplevede mine kollegaer stod uforstående over for børnenes (og de unges) begejstring for Atro. De forstod ganske enkelt ikke, at internettet kunne bruges socialt. Det interessante er nu, at nogle af de selv samme kollegaer er på Facebook. Der er altså sket et skifte i deres bevidsthed, og jeg kan ikke rigtig pege på grunden. Jeg håber jo, det bl.a. skyldes 23 Ting, som flere af dem deltog i. Der fik deltagerne forhåbentlig set mange positive side af det sociale internet. En anden oplagt mulighed er den almindelige udvikling, der sker på nettet. Sociale netværk er gået fra at være anset for nørdet, til at være en almen gyldig aktivitet. De har vundet indpas i det politiske liv, i familieliv og mange andre steder.

For at vende lidt tilbage til Facebook, så er det i mine øjne en stor overspringshandling. Hvis jeg laver en kold beregning over tidsforbrug og udbytte, er jeg gået konkurs. I den tid jeg har været på Facebook er der blever kastet bamser efter mig, jeg er blevet bidt af vampyrer. Alligevel har jeg 40 venner og er med i 15 grupper. Jeg undere mig altså også over mig selv.

—————-
Mens jeg skrev, hørte jeg bl.a.: Magtens Korridorer - Fredag
via FoxyTunes

Jævnfør den seneste tids debat om bøgernes placering i bibliotekerne. Vores seneste møde i Københavns Digitale Bibliotek var helt afhængig af fysiske bøger.

På billedet ses (fra vestre) chef for KDB, Mats Hernvall og webredaktør Lars Andrén.

Min favorit online huskeliste Remember The Milk er nu kommet på dansk! Vil du have en let gennemgang af RTM så kig på 23 Ting Plus.

Der er længe gået rygter om en e-bogslæser fra Amazon, og de viser sig nu at holde stik. I dag har Amazon annonceret deres e-bogslæser Kindle til ca $400 (ca kr. 2.000). Det ser ud til at være et fuldblods læseapparat, her følger nogle af de mest spændende funktioner.

Teknik

• Skærmen er lavet af et særligt “elektronisk blæk”, der ligner papir, det betyder der ikke er baggrundslys.
• Sort-hvid skærm, men farve skulle være på vej.
• Vejer ca. 300g
• Har plads til 200 titler, men kan udvides til ca. 1.000
• Batterilevetiden er 2 dage til en uge. En fuld opladning tager 2 timer.
• Trådløs forbindelse til Amazons butik (ikke wifi, men mobiltelefon-net og Amazon betaler forbindelsen!)

Indhold

• 88.000+ titler fra Amazons butik
• Opdateres gratis med aviser, magasiner og blogs
  • fx The New York Times, Wall Street Journal, Washington Post, Le Monde og Frankfurter Allgemeine.
  • fx TIME og Forbes.
  • fx BoingBoing, Slashdot, TechCrunch
• Gratis adgang til Wikipedia
• Håndterer Word-dokumenter og billeder (tilføjes via e-mail)

Det ser spændende ud, men…

Det undrer mig, der ikke er undestøttelse af PDF, men i en anmeldelse fremgår det, at Kindle læser MOBIpocket (som Amazon ejer). Og at konvertering mellem de to formater er let at gå til. Hvordan links håndteres i konverteringen, ved jeg ikke, men mon ikke det kommer med?

Et andet spørgsmål er DRM. Kan man hente en købt bog ud af Kindle og læse den på en pc eller en anden Kindle?

Hvorvidt det er muligt at tilføje indhold på anden vis end via e-mail er uklart. Kindle leveres med et usb-kabel, men det fremgår ikke, hvad det skal bruges til.

Mere vil have mere

På sigt vil lyd være en naturlig udvidelse, og hvis skærmen kan klare det, vil video også være en fordel. Så lad os nu se, hvad konkurrenterne (primært Sony Reader - hvor er Apple?) finder på. I følge Webware leverer producenter af skærmen også til Sony, så den side af sagen synes at være fast, men på de øvrige funktioner er der plads til konkurrence.

Læs mere
Webware (19. november)
News.com (15. november)
Amazon.com (19. november)

Endnu en fordomsfyldt fremstilling af en biblitekar, godt man ikke er en af dem ;-). Han er fra fra dr.dk’s julekalender: http://www.dr.dk/yallahrup/forsiden.html

Hermed anden del om digitale komptetencer. Denne gang med fokus på teori og definitioner.

Nu er “IKT-færdigheder” et noget diffust begreb, så jeg vil forsøge at præcisere det lidt. Egentlig minder det en hel del om begrebet “IT-anvendelse” som Bent B. Andresen beskrev allerede tilbage i 2001 (i “IT for alle”). Her beskriver Andresen, hvordan IT-anvendelse kan forstås som kulturteknik på linje med læsning, skrivning og regning. Kulturteknik defineres som “evnen til at forstå og anvende de symboler, som er gængse i en kultur. ” (Andresen). Konkret beskrives IT-anvendelse som:

“Personer, der behersker den nye kulturteknik, har kompetence, så de kan anvende IT, når det er hensigtsmæssigt. De har en grundlæggende forståelse af, i hvilke situationer det er relevant at bruge IT, og i hvilke situationer det omvendt er bedst at undlade dette. Når det er relevant at bruge IT, ved de, hvordan man gør. De har overblik over typiske scenarier for brug af IT og kan forestille sig, hvordan man gør fra start til slut.”

Set med 2001-øjne, drejer IT-anvendelse sig mest om at kunne benytte en pc og kunne vurdere hvornår og hvordan, det er relevant. Siden er der sket meget på it-området og it optræder overalt. Se blot på den igangværende valgkamp. Store dele ligger på internettet og ikke mindst kan man få et samlet overblik på overskrift.dk/politik. Pointen hér er, at vil man som borger have et overblik over det politiske landskab op til valget er internettet vejen frem. Der er ikke tale om tekniske it-kompetencer, men kompetence til at fremfinde, sortere og vurdere kilderne på internettet. Ikke mindst kræver det viden om forskellene på weblogs, partihjemmesider mv og særligt viden om, hvad man kan forvente at møde de forskellige steder.

En anden beskrivelse af IKT-færdigheder kommer fra IT-Universitetets rektor, Mads Tofte, der i et videopodcast fra ComOn Web TV, giver med følgende definition

“Digitale kompetencer er den viden og de færdigheder, der gør det muligt at dele, skabe og håndtere menneskets forestillinger ved hjælp af digital teknologi”

Tofte påpeger i samme interview, at er man ikke i besiddelse af digitale kompetencer, vil man som borger og forbruger være betydeligt dårligere stillet end andre. Der er tydeligvis sket et skifte siden Andresens “IT-anvendelse”. IT-anvendelse omhandler hvordan og hvornår IT benyttes mens Digitale Kompetencer omhandler mulighederne med og konsekvenser af IT.

De to definitioner supplerer hinanden godt og vigtigst af alt, så understreger både Andresen og Tofte vigtigheden af at kunne benytte IT for at begå sig bedst muligt i samfundet.

De seneste ugers valgkamp har er i høj grad på nettet. DR skriver her til morgen (12. nov. 2007), at nettet er den fortrukne kilde til information om valget. At indholdet fra partierne, så ikke er på toppen og deres tilstædeværelse på fx Facebook er uden mål er en anden snak. Men hvis denne tendens fortsætte, og jeg kan ikke se hvorfor den ikke skulle, er uddannelse af borgerne endnu vigtigere end hidtil.

Der har været en del skriverier (fx i Politiken søndag d. 8/10) om danskernes digitale kompetencer den seneste uges tid. Ifgl. rapporten “Borgernes IKT-færdigheder i Danmark” (pdf) er 40% af befolkningen så dårlige til at benytte IT, at de på sigt vil blive sat på sidelinjen i flere samfundsmæssige sammenhænge. Jeg vil gerne dykke lidt ned i problematikken og give et bud på bibliotekernes rolle i den forbindelse. For at undgå et meget langt indlæg vil jeg lave tre mindre dele, hvoraf dette er det første.  Den næste del vil omhandle forskellige vinkler eller definitioner på IKT-færdigheder og i del 3 vil jeg give et bud på bibliotekernes rolle og muligheder. Jeg håber at have del 2 klar i løbet af denne uge og del 3 i slutningen af næste uge - men jeg tør ikke garantere det.

For at varme lidt op for du en anekdote fra rapporten “IT for alle” (den vender jeg tilbage til i del 2). Anekdoten beskriver, hvordan ny teknologi modtages.

—

Et barn kom for mange år siden hjem fra skole og fortalte: “Jeg har fået en blyant.”
“Hvad er en blyant?”, spurgte forældrene.
“Det er noget, der gør det lettere for degnen, når han skal undervise mig, og som også gør det lettere for mig at lære noget nyt”, svarede barnet.
“Hvad kan du gøre med den? Vil den hjælpe dig til at huske bedre, hvis du spiser den?”
“Nej”, svarede barnet. “Hvis jeg bruger den, behøver jeg ikke længere at lære noget udenad.”
“Hvordan kan vi så være sikre på, du lærer noget?”, spurgte forældrene.
“Det er let nok; svarede barnet. “I kan bede mig om at skrive det, jeg har lært”.
“Skrive?” spurgte forældrene.
“Åh ja, det er noget jeg er nødt til at lære, før jeg kan bruge blyanten”.
“Hm, og hvor lang tid tager det så at lære at skrive?”
“Et par år måske”, svarede barnet.
“Mener du, at du skal bruge flere år til at lære at bruge blyanten? Hvad er fordelen i sammenligning med at lære tingene udenad?”
“Jeg får lettere ved at læse noterne.”
“Noter?”
“De skal først laves.”
“Du mener, at der bliver mere arbejde med din nye arbejdsmetode. Vi kan stadig ikke se fordelen”.
“Men fordelen vil snart vise sig, fordi der vil være meget, jeg kan gøre, som jeg ikke kunne gøre før.”
“Du mener, der bliver mere arbejde ved den nye metode. Vi kan ikke se fordelen. Og for øvrigt, har mennesket ikke altid lært noget ved at lære det udenad?

Så fik vist sparket 23 Ting godt ud i landet. Det kan du læse mere om på iRandersbib, men her får du vores samlede slides.