Store og små bibliotekstanker

Jeg hører til den gruppe mennesker, der er tilmeldt et utal af sociale netværk og online tjenester. Jeg forsøger, at rydde lidt op i dem, og framelder mig jævnligt de tjenester, jeg ikke bruger. Der er dog én som jeg ikke rigtig ved om jeg skal droppe eller beholde. Det drejer sig om Facebook. Jeg har endnu ikke set den helt store værdi, men der kommer hele tiden ny venne-tilbud fra alle mulige - senest min øverste chef! Jeg beholder den nok en tid endnu, også selvom jeg er lidt knotten over deres privatlivspolitik, men det accepterede jeg jo, da jeg tilmeldte mig (note: læs altid det med småt!).

Noget andet der har slået mig, er synet på Facebook i forhold til Arto. Da jeg for få år siden arbejde på Blågården, var Arto et af de helt store samtaleemner, også uden for biblioteket. Jeg oplevede mine kollegaer stod uforstående over for børnenes (og de unges) begejstring for Atro. De forstod ganske enkelt ikke, at internettet kunne bruges socialt. Det interessante er nu, at nogle af de selv samme kollegaer er på Facebook. Der er altså sket et skifte i deres bevidsthed, og jeg kan ikke rigtig pege på grunden. Jeg håber jo, det bl.a. skyldes 23 Ting, som flere af dem deltog i. Der fik deltagerne forhåbentlig set mange positive side af det sociale internet. En anden oplagt mulighed er den almindelige udvikling, der sker på nettet. Sociale netværk er gået fra at være anset for nørdet, til at være en almen gyldig aktivitet. De har vundet indpas i det politiske liv, i familieliv og mange andre steder.

For at vende lidt tilbage til Facebook, så er det i mine øjne en stor overspringshandling. Hvis jeg laver en kold beregning over tidsforbrug og udbytte, er jeg gået konkurs. I den tid jeg har været på Facebook er der blever kastet bamser efter mig, jeg er blevet bidt af vampyrer. Alligevel har jeg 40 venner og er med i 15 grupper. Jeg undere mig altså også over mig selv.

—————-
Mens jeg skrev, hørte jeg bl.a.: Magtens Korridorer - Fredag
via FoxyTunes