Computerworld skriver, at Kommunernes Landsforening foreslår, bl.a. bibliotekerne skal udlevere den digitale signatur. KL mener, det er et problem, at borgeren skal modtage signaturen med posten og først herefter kan aktivere den. Udleveres den i stedet på fx. biblioteket, kan borgeren aktivere med det samme og bruge den.
Det lyder jo umiddelbart som en god idé og passer fint ind i bibliotekets rolle som “leverandør” af offentlig information. KL skal dog gøre sig klart, bibliotekspersonalet skal uddannes i brug af den digitale signatur. Der vil uden tvivl komme mange spørgsmål angående sikkerhed, mobilitet mm. Samtidig stiller det et nyt krav til bibliotekernes service for det vil virke mærkeligt, hvis ikke biblioteket også selv bruger signaturen til fx. indmeldelse.
Meget fint at bibliotekerne tænkes ind i denne sammenhæng. Jeg er blot en lille smule betænkelig ved at at blive spændt for en vogn hvor hjulene er trekantede og næsten ikke kan dreje rundt. Personligt kender jeg ingen, der bruger digital signatur til noget som helst, men det kan jo komme.
Jeg syntes, det er en kanon ide. Det er alt for besværligt at skulle vente på et brev og kode. Du er åbenbart ikke medlem af SKAT, Hans. Jeg bruger min digital signatur der, da jeg aldrig kan huske min TASTSELV kode. Jeg kender utrolig mange, som benytter Digital Signatur. Det er en genial opfindelse. Jeg bruger den især til min SU, SKAT, kommunen osv. Prøv at se en liste, hvor man kan bruge den henne http://www.digitalsignatur.dk/visVirksomheder.asp?artikelID=637
Man må være blind, hvis man ikke kan se fordelen i den.
Fremragende ide at lade bibliotekerne styre det, hvis de selv ønsker det, naturligvis.