Lukkedag

Alting har sin tid, og jeg synes bloggen her, har haft sin. Mit seneste indlæg (bortset fra TING-reklamen) er fra august og der er gået lang tid mellem mine indlæg. Siden 25. januar 2006 er det blevet til 113 indlæg fordel på 9 kategorier og 124 tags. Hertil kommer 82 kommentarer (og så er der lige de 19.377 spam-kommentarer, jeg har fjernet).

Jeg har jo ikke forladt bibliotekerne, og jeg kommer helt sikkert til skrive på gniT.dk og måske også lidt i den fysiske verden. Ellers falder der også lidt af på min anden (nu eneste) blog Primært Digitale Tanker, der drejer sig mest om open source, linux og den slags nørderier.

Tak til jer der har fuldt med.

PS: Jeg sletter ikke bloggen, for der er vist nogen, der linker her til.

TING

Strandbiblioteket – uforudsete behov og gadgets

Henover sommeren har Københavns Biblioteker et Standbibliotek Amager Standpark og ved Havnebadet på Islands Brygge. Strandbiblioteket tilbyder fx. brugerne at låne tidsskrifter og mp3-afspillere med musik eller lydbøger. Bøger kan låneren tage med hjem som normalt, men tidsskrifter og mp3-afspillere skal afleveres igen på stedet. Ideen kommer fra Holland, hvor der er flere Strandbiblioteker. Vi havde en klar forventning om, at vi ville ramme et behov, og vi er da heller ikke blevet skuffede. Forleden havde Strandbiblioteket ca. 100 besøgende og næsten ligeså mange udlån på blot tre timer.

Et behov havde vi dog ikke forudset: brugerne vil meget gerne købe kasserede bøger. Især børnebøger i form af højtlæsningsbøger, pegebøger og billedbøger og voksenbøger i form af nyere dansk skønlitteratur og diverse krimier er i høj kurs. Strandbibliotekets personale vurderer, at brugerne ikke vil være afhængige af, at skulle komme tilbage på Strandbiblioteket inden lukketid, eller måske ikke kan overskue at finde vej til et bibliotek i denne sommer- og ferietid.

Til at håndtere udlån og aflevering har vi testet Axiells mobile løsning. Det tekniske setup er en Nokia pda, en trådløs stregkodelæser og en trådløs bonprinter med kortlæser. Pda’en kan snakke sammen med vores bibliotekssystem via gprs, 3G eller wifi, så alt sker on the fly. Med det udstyr har vi stort set de samme muligheder som hjemme på biblioteket. Primært er selvfølgelig udlån og aflevering, men også indmeldelse er muligt.

Asus alive!

AsusSå er vores Asus klar til brug. Det ser ud til at være en super god løsning. Standeren skal (uden computer og skærm) bruges på Strandbiblioteket, men mon ikke hele setup’er komme med til både Smart City konferencen og København Læser?
ps. Vi skal nok gemme kablerne væk :-)

do shutdown -r thuesday && shutdown -r friday

Torsdag og fredag skal jeg til Reboot 10, temaet i år er free i alle dets aspekter. Programmet er først ved at falde på plads nu. Indtil videre har jeg kig på “Free Organaizations“, “Free government data” om torsdagen og selvfølgelig David Weinbergers tale (eng. talk, “tale” er ikke det rigtige ord) torsdag aften. Fredag har jeg sat mig fast på “The future of the Book?” (jeg er trods alt ansat i bibliotekerne). “Freeing Social Networks” ser også spændende ud og “Keeping the Web Free” er et must.

Jeg har en forventning om at få noget at tænke over. Og meget gerne få krøllet hjernen og vendt tingene lidt på hovedet.

Mere følger i næste uge…

Artikel i Scandinavian Public Library Quarterly

Sammen med Stine Staunsager Larsen fra Roskilde Bibliotekerne har jeg skrevet artiklen “Ready for 2.0″ om web 2.0 og bibliotekerne i Danmark. Artiklen er i Scandinavian Public Library Quarterly no. 2 2008 (pdf)

Asus EEE

Københavns Digitale Bibliotek har gravet dybt i lommen og købt et par Asus EEE. Nu skal vi se, hvad de kan bruges til i hverdagen. En teori er, at de er en bedre løsning end den mobil-telefon-løsning som Axiell tilbyder (den tester vi i øvrigt også). Den skal også testes i forhold til brugerne i forbindelse med arrangementer og lignende.
 


Biblioteksindeks – lidt opsamling

Esben og Søren har underet sig lidt over det nye Biblioteksindeks. For mig er det bestemt ikke nyt, og jeg tror egentlig bare, at Esben og Søren (som ellers altid er velorienterede) ikke har hørt om det, fordi de ikke er på et bibliotek. Der er sendt materiale ud til biblioteker, CB’er mv, men fokus har været på kommende brugere.

Biblioteksindex er Styrelsen for Bibliotek og Mediers nye statistikprogram, og SBM accepterer ikke data fra andre statistikprogrammer efter andet halvår 2008. Pt. er 83 biblioteker tilmeldt og det er vist kun små biblioteker, der ikke er med. Prisen afhænger af bibliotekets størrelse (så vidt jeg kan forstå). Udover biblioteker er også sites som Litteratursiden og Biblioteksvagten med.

Fordelen er, at vi ved at bruge samme statistikmetode bedre kan benchmarke og sammenligne biblioteker, tjenester osv. Der er lidt mere information på Biblioteksindeks’ wiki og selvfølgelig også statistiktal.

bibliotek.kk.dk + kbh.dk = spændende udvikling?

Flise kbh.dkI eftermiddags åbnede Københavns (Kommunes) nye sociale websted kbh.dk. Formålet med kbh.dk er at få københavneren til at bruge byen mere. Fx kan man via sms få besked om de næste arrangementer i nærheden. “I nærheden” skal forstås som i nærheden af en særlig flise som den på billedet. Der placeres 55 rundt om i København. Det er en interessant måde at repræsentere det virtuelle i det fysiske rum.

Et andet aspekt er, at man som bruger på kbh.dk kan oprette arrangementer, grupper og danne netværk. På bibliotek.kk.dk kan brugerne ikke gøre meget selv , hvis vi ser bort fra den almindelige biblioteks-selvbetjening. Ok, det er ikke nyt, nu kommer det spændende. Hvis nu vi laver et samarbejde med kbh.dk, og udnytter deres funktioner har vi hurtigt skabt en fornuftigt social platform omkring bibliotek.kk.dk. Modydelsen er brugere og indhold. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to steder, og da kbh.dk har teknikken og vi har brugere og indhold er samarbejdet oplagt. For os som bibliotek er det stadigt mere nødvendigt, at inddrage vores brugere i en eller anden form for community på internettet. Når det fysiske bibliotek er mødested, vil det også være en forventning til bibliotekernes hjemmesider. Ikke i samme form som Facebook, men et mødested, der afspejler bibliotekets ydelser. Det kan fx være debat omkring arrangementer, læsegrupper listen er lang. Nu kommer kbh.dk så frem med netop et mødested på nettet, og hvorfor skal vi udvikle det hele en gang til, når kbh.dk allerede kan? Mit håb er derfor, at vi sammen med kbh.dk kan samarbejde om at øge tilgængeligheden og dataudvekslingen mellem de to sites. Heldigvis er det kloge folk, der arbejder på kbh.dk, og de kan også se fidusen.

Projektstart

23 Ting har stadig vind i sejlene, og nu er tiden kommet til at give borgerne et løft. Bibliotekerne i Randers, Herning og København er derfor gået sammen om at udvikle et tilbud, der er målrettet borgerne. At tage 23 forskellige ting og lave om til borger-kurser er ikke så svært – eller interessant. Derfor vil vi undersøge forskellige læringsstrategier. Hvordan kan web 2.0 bruges til at udvikle borgernes it-kompetencer? Kan vi lave 100% webbaserede forløb, hvor det er deltageren selv, der styrer hastigheden i forløbet? Kan biblioteket være med til at få deltagerne til at kommunikere om forløbet via nettet? Mange andre spørgsmål trænger sig på og det har været udbytterigt at have et par dage sammen med projektgruppen. Herning har et lignende projekt og Randers har (sammen med et par andre biblioteker) taget det opringelige forløb og konverteret direkte til borgerne. Deres resultater, håber jeg, vi kan bruge i vores projekt.

Et projekt skal jo have et navn og vores har fået titlen “Det nye internet”. Om det er optimalt er jeg ikke sikker på, men det virker ok for nu.

Også lige et par billeder af projektgruppen:


Næste side »